Tirsdag, 15. juni 2010 11:41
Roundtable i Prag
I Spilskole.dk gør vi meget ud af at følge med i, hvad der rører sig inden for computerspil & læring.
Det gælder selvfølgelig i Danmark, hvor vi af gode grunde befinder os relativt tæt på de områder, hvor der sker spændende ting og sager.
Det gælder imidlertid også i høj grad for de aktiviteter, der foregår uden for landets grænser. Selvom vi på mange måder er meget godt med i Danmark, så har vi i høj grad brug for inspiration udefra.
Derfor var det en stor fornøjelse for os at deltage ved en inspirerende "roundtable" workshop i Prag, hvor temaet netop var "spil i undervisningen".
